ugeavisen.png
ugeavisen.png
  • Søg
  • Menu
E-aviser og tillæg
E-aviser og tillæg

Etik og rettelser
Etik og rettelser

Du er her: Forside  -  Ugeavisen Vejle  -  Det kommer ikke an på størrelsen

Søg
Du er her: Forside  -  Ugeavisen Vejle  -  Debatten om arbejdsdagen
Søg
For Ugeavisen.dk

Debatten om arbejdsdagen
DEL Af Lars Saugbjerg , lasau@jfmedier.dk
21. september 2018 kl. 11:50

Ansatte ved Vejle Bibliotekerne anbefaler hver uge et stykke litteratur eller musik i Ugeavisen Vejle Weekend. I denne uge anbefaler journalist Paul Brasso debatbogen "Pseudoarbejde" med fokus på, om vi bruger tiden rigtigt.

Bogen kan én ting - ud over at den er så dejlig håndgribelig i modsætning til flyvske elektroniske synspunkter og kommentatorer, der flimrer forbi på fjernsynsskærmen - den emmer af omtanke, research og alt andet end den nemme løsning. Bogen er konkret at vende tilbage til. Den rummer kildehenvisninger og har god plads til eksempler og argumenter.

Og den står der stadig på hylden som dokumentation, når nyhedsstrømmen flakser videre til det næste diskussionsemne.

Derfor kan debatbøger - og faglitteratur generelt - udgøre rigtig god læsning. Når de tilmed er skrevet let og underholdende, kan de hæve sig fra pligtlæsning til fornøjelse.

Antropologen Dennis Nørmark og filosoffen Anders Fogh Jensen tager ellers fat på et mindre underholdende emne, vort arbejdsliv. Med den mundrette opbygning, næsten som en dialog mellem to uenige, der skærper hinandens argumenter, når de frem til: ja, ikke en konklusion; men til at læseren føler sig klogere og mere engageret. Desuden lyder det som om, de havde det sjovt, da de skrev bogen.

Hvad end man måtte mene om "Pseudoarbejde", så formår forfatterne såvel at advokere for deres tese som at gøre det på en måde, der gør det let at inddrage andre end professionelle meningsmagere.

Tesen er, at mange mennesker bruger megen tid på nyttesløse opgaver, der ikke skaber værdi. Det erkender Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen blandt andet ved at sætte lys på deres egne tidligere job - og undskylde for fejl, de begik.

Nogle pseudoarbejdere spænder tilmed ben for, at andre kan udføre deres arbejde effektivt, mener forfatterne og illustrerer med kulørte eksempler fra såvel det private som det offentlige kontorliv.

Som den tyske ingeniør, der gik på pension, og i en afskedssalut til ledelsen skrev, at han faktisk ikke havde bedrevet noget på arbejde i de seneste 14 år. Eller den finske kontorist, der tragisk udåndede ved skrivebordet i det finske skattevæsen. Men der gik to dage før kollegaerne i den rigt bemandede offentlige styrelse opdagede, at manden var død.

Skærpede argumenter

Forfatterne opridser arbejdets historie og fletter mange tankevækkende elementer ind i beretningen. Og det er netop det, der gør en debatbog god: den fremelsker fornuft og skærper argumenter, så vi alle kan komme med et bud på løsningen. Deres bedste bud lyder kortere arbejdstid og en borgerløn.

Farer du vild i ord som compliance, procurement og performance management, så mener forfatterne heldigvis, at det ikke nødvendigvis er dig, der er på afveje. Det er ord, der ikke altid dækker over et produktivt arbejde, som er til at forklare.

Desværre lader Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen generelt management-dansk slippe igennem i "Pseudoarbejde" uden at oversætte engelske sætninger og udtryk som eksempelvis chief happiness officer - det er da ellers rart at vide, at nogle virksomheder angiveligt har en chef med ansvar for (de ansattes) lykke.

Folkebiblioteket får også et par linjer med: "Et biblioteks vigtighed består ikke bare i, hvor mange bøger, der udlånes, eller hvor mange gæster der kommer til events, men også i, at det er muligt her at læse den bog, man ikke kan finde andre steder".

Flere af kildebøgerne i "Pseudoarbejde" findes heldigvis på biblioteket, for styrken ved en fagbog er også, at den henviser til yderligere viden, rationale og overvejelser. Litteraturlisten og bogens velanbragte citater dokumenterer dog, at "Pseudoarbejde" nok ikke præsenterer noget enestående nyt, så måske er bogen selv lidt af et pseudoarbejde. Men forfatterne er jo ikke bange for at bruge humor og ironi til at fortælle deres historie.

Ugens mest læste

Deltag her
Mark Vildbrad: En kombination med erfarne ledere og unge sprudlende talenter er en god mulighed for udvikling
Deltag her
Kiddesvej inde i billedet til Tour de France
Deltag her
Eleverne bød på et gastronomisk gæstebud
Deltag her
Når livet gør knuder: Psykolog åbner klinik i Vejle
Deltag her
Ugens foto: Vejle Søbadeanstalt
Deltag her
MeMu beholdt sin Michelin-stjerne: - Vi er glade og stolte
Deltag her
Haj gør matematik til en leg
Deltag her
Reha Biler: Kom og bryd ind i vores bil
Deltag her
Startskuddet lyder i Vejle: MC Hansen giver koncert i Bygningen

Seneste nyt

Kokken vil have dig til at leve sundt
Vejlenser skal stå i spidsen for BR
Vejle oplever byggeboom
Stemmerne fra gemmerne
Lene er vild med design og indretning
Åben gospelworkshop i Bredballe Kirke
Vind med avisen: Billetter til Boy Georges eneste koncert i Danmark
Musikforeningen Crossroads byder på koncert med Kent Thomsen og venner samt sangerinden Lei Moe
Panteren springer med på Ferie for Alle
Kiddesvej inde i billedet til Tour de France

Seneste nyt

Fernisering med masser af stjernedrys
Startskuddet lyder i Vejle: MC Hansen giver koncert i Bygningen
Søren Pind giver anekdoter fra et langt liv i politik
Ugens foto: Vejle Søbadeanstalt
BR flytter ind i Bryggen med kæmpebutik
Gymnasium gør en dyd ud af at være interkulturelle
Se de vilde tricks med bolden: Lars vil åbne freestyle-hold i Vejle
Mark Vildbrad: En kombination med erfarne ledere og unge sprudlende talenter er en god mulighed for udvikling
MeMu beholdt sin Michelin-stjerne: - Vi er glade og stolte
MeMu skal serverer gris på gaflen til stjernetræf
Eleverne bød på et gastronomisk gæstebud
Deltag her
Læs mere her
Din detailhandler: Det ældste apotek i Vejle med Claus bag roret
Deltag her
Læs mere her
Esbjerg Ribe Varde Tønder
Når livet gør knuder: Psykolog åbner klinik i Vejle
Deltag her
Læs mere her

Jysk Fynske Medier

Alle ugeaviser under ugeavisen.dk er en del af Jysk Fynske Medier. Læs mere om koncernen her:

  • ❯ Læs mere om koncernen
Ugeavisen.dk forside