Det kræver sin chauffør at få det fulde udbyttet af Volvos herrefede V90. Accelererer fra 0 til 100 kilometer i timen på 5,3 sekunder.
Motor: Hybrid eller Hybrid Plug-in? Det er efter min mening et spørgsmål om kørselsbehov. Det er fint nok at køre Plug-in, hvis ens kørselsbehov ikke er stort, men så er spørgsmålet, om man går ud og investerer i en bil til godt en million kroner.
Det er nemlig det, som testbilen inklusive udstyr koster. Jeg taler om Volvos V90 T8 aut. twin engine eAWD inscription. Og med mit kørselsbehov vil jeg ikke bruge tid på at sætte bilen i stikkontakten for at kunne tanke 50 kilometer, heller ikke selv om brædstofforbruget fra 41,7 km/l og ned til 34,5 km/l ved blandet kørsel virker tiltalende.
-
Motor: 4 cylindret benzin på 2,0 literYdelse: 390 HK v/6.000 omdr./min
Max Moment: 400 Nm ved 2200 omdr/min
Gearkasse: 8-trins automatgearkasse
Brændstofforbrug: 41,7-34,5 km/l ved blandet kørsel
CO2: 54-66 g/km
Tophastighed: 250 km/t
Acc.: 0-100 km/t. på 5,3 sekunder
Køreklar vægt: 2019 kilo, totalvægt 2620 kilo
Anhængervægt med-/uden bremser 2100 kg/750 kgVolvo V90 fås fra 577.870 kroner, den aktuelle model uden udstyr 929.980 kroner, testbilen inklusive udstyr 1.054.623 kroner.
Elektrisk fremtid
Plugin-hybriden er bilimportørernes begyndelse på den elektriske fremtid, som venter rundt om hjørnet.
Det har man for længst fundet ud af hos Volvo, der var den første konventionelle bilproducent, der forpligtede sig til el-drift og til at udfase biler med forbrændingsmotorer. Fra i år bliver alle nye Volvoer, der introduceres, forsynet med eldrift.
For at gøre den vigtige 40 procent reduktion af CO2 udledningen pr. bil i år 2025 til virkelighed har Volvo udtænkt en række ambitioner for forskellige dele af aktiviteterne. Det tidligere kommunikerede mål om, at 50 procent af det globale salg skal udgøres af rene elbiler i 2025, er en vigtig del, som kan betyde 50 producent reduktion af kulstofemissionerne pr. bil mellem 2018 og 2025.
På længere sigt er ambitionerne, at de CO2 udledninger, der stammer fra forsyningskæden, skal være 25 procent mindre i 2025; ligeledes i 2025 skal, andelen af genanvendt plastik i nye Volvo'er udgøre 25 procent, og de kulstofemissioner, der kommer fra virksomhedens samlede aktiviteter inklusive produktion og logistik, skal nedbringes med 25 procent.
Kræver noget af chaufføren
Men hvordan kører den så, Volvo V90 med ialt 407 hestekræfter og et max. moment på 400 Nm ved 2200 omdrejninger. Det er en bil, der kan indstilles, alt efter ens temperament.
Selv om der er tale om en lidt konservativ bil, er der også tale om en bil med udfordringer til den selv den erfarne bilist. Selv om totalvægten er på 2620 kilo, kræver de 407 hestekræfter - benzinmotoren med 327 hestekræfter og elmotoren 80 hestekræfter - en del af chaufføren, i hvert fald hvis man skal have det fulde udbytte af bilen.
Og så kan jeg godt lide, at man ikke kommer til kort. Volvoen accelererer fra 0 til 100 kilometer i timen på blot 5,3 sekunder; der er med andre ord tale om en økologi-racer, noget som kom bag på mange af mine medtrafikanter, da jeg for al testede bilen på en tur fra Vejle til Tysland.
Selv om Volvo V90 med ottetrins automatgearkasse, Twin Engine eAWD Inscription, styrer præcent og med en god kørekomfort, er der dog ikke tale om nogen bybil, nærmere en herregårdsbil. Den fylder lidt for meget, og man skal også være en god bilist for at parkere den i bybilledet.
Luksuøst design
Designmæssigt er heller ikke noget at komme efter.
Kabinen er luksuøs med mange gode detalje, for eksempel lændestøtte i lædersæderne, og så skal Volvo også have ros for deres funktioner i deres touchskærm, ligesom knapperne på rattet sidder som de skal; det vil sige, at de er nemme at betjene.
På bagsædet er pladsen også god.
Sikkerhedsmæssigt får Volvo også topkarakter; her er bilproducentens filosofi, at man ikke skal kunne blive slået ihjel eller komme alvorligt til skade i en Volvo fra 2020.
Efter en uge i selskab med Volvo V90, må jeg alligevel erkende: Jeg er for ung til V90, S60 tiltaler mig mere.