En ny kosmetisk klinik i Bredballe har set dagens lys. Pernille Borch og Charlotte Selmer tager imod kunder, der har hudproblemer.
Vejle: De to kvinder bag den nye kosmetiske klinik i Bredballe, Borch & Selmer, kender hinanden ret godt. De mødtes i syvende klasse, de har været tætte kolleger gennem 10 år hos Klinik Marianne Bisgaard i Vejle, de er enige om det meste, deres samarbejde fungerer, de kender hinandens faglige kompetencer og supplerer hinanden. Så hvorfor ikke åbne virksomhed sammen?
Pernille Borch og Charlotte Selmer, begge 40 år, kan nu kalde sig kompagnoner. I deres nye klinik på Hældagervej 161 tager de imod kunder, der ønsker kosmetisk pleje og forskønnelse.
- Vi er super gode til hud-problemer, fastslår skønhedseksperterne, der brænder for at hjælpe folk.
- Vores drivkraft er, at ingen skal være utilfredse med deres eget spejlbillede. Vi vil gøre en forskel for kunderne med resultatorienterede behandlinger. Det, du ikke selv kan gøre hjemme på badeværelset, kan vi gøre. Vi sætter kunden i centrum og bruger den nødvendige tid på vedkommende, fortæller Pernille Borch og Charlotte Selmer.
Penille Borch er uddannet kosmetiker. Charlotte Selmer er uddannet kosmetolog og micropigmentist.

- Hos os handler det ikke om wellness, spa og pusse-nusse. Det handler i stedet om det gode håndværk og høj faglighed
Høj faglighed
Hos Borch & Selmer går de to indehavere i dybden med medicinske hudplejeprodukter.
- Hos os handler det ikke om wellness, spa og pusse-nusse. Det handler i stedet om det gode håndværk og høj faglighed, hvor vi forklarer metoderne og "uddanner" vores kunder, fortæller Pernille Borch og Charlotte Selmer, der begge glæder sig til at hilse på kunderne.
- Det har været et stort arbejde at etablere egen virksomhed og bygge klinikken op. Meget omstændigt. Rigtig mange brikker har skullet falde på plads, så nu glæder vi os virkelig meget til at komme i gang.
Klinikken holder åbent på hverdag fra klokken 9 til 17. Fredag til klokken 15.
- Og vi kan altid åbne klinikken efter aftale, påpeger Borch & Selmer.
Der er gratis parkeringspladser lige uden for døren.