Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Ugeavisen Vejle

Danmarks travleste McDonald’s får ny ejer

25.01.2012 kl. 09:54
Annonce

2012 var ikke blot startskuddet på et nyt år for McDonald’s Vejle på Transportvej 4. Det var også startskuddet på et nyt ejerskab af den travle Vejle-restaurant. Det er Jan Dahl, der i forvejen er en erfaren franchisetager i burgerkæden, som fra årsskiftet har overtaget ejerskabet af restauranten efter McDonald’s Danmark.

Jan Dahl ejer i forvejen to McDonald’s-restauranter i hhv. Silkeborg og Randers, og med restauranten på DTC bliver Jan Dahl med knap 200 medarbejdere dermed en af de større franchisetagere i landets største burgerkæde.

- Jeg har glædet mig i rigtig lang tid til at komme i gang med arbejdet i restauranten. Det er en meget velfungerende og travl McDonald’s restaurant med masser af muligheder, og ikke mindst med nogle fantastiske medarbejdere, som jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med og lære bedre at kende, siger Jan Dahl, der har fået mod på at udvide foretningen efter en positiv positiv udvikling de seneste år.

20 års jubilæum
Han er ikke helt ny i McDonald’s-kæden. Faktisk er det netop i år 20 år siden, han åbnede sin første McDonald’s restaurant i Randers. I 1993 udvidede han med restauranten i Silkeborg, og udover restaurantdriften har han i knap 10 år siddet i McDonald’s Danmarks marketing bestyrelse.
Jan Dahl kan også lægge navn til opfindelsen af nogle af McDonald’s Danmarks mest populære produkter som f.eks. Chicken Salsa, Chicken Junior og Tasty Junior. Og så er Vejle-restauranten faktisk slet ikke så ukendt land for den nye franchisetager.

- Da jeg i foråret i 1992 var i træning for at lære McDonald’s bedre at kende, inden jeg selv startede som franchisetager i Randers, var det netop her, jeg var i træning. Og det mest sjove er, at en af de medarbejdere, som i sin tid var med til at lære mig op, stadig arbejder i restauranten.

McDonald’s i DTC har i dag 80 medarbejdere, som alle fortsætter som hidtil. I forbindelse med McDonald’s Danmarks omfattende redesignprojekt i 2010 blev restaureanten renoveret både indvendig og udvendig. Restauranten har i dag både en Drive Thru og et stort legeland og er en af landets travleste McDonald’s restauranter.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Ugeavisen Vejle-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
4,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere