Trænede bilister dumper
22.12.2011 kl. 09:45
Foto: MORTEN PAPE
Beregn din bøde når den stiger
o På Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside www.sikkertrafik.dk/bøder kan de nye bødetakster fra nytår ses.
o En bødeberegner afslører desuden, hvad forskellige forseelser koster efter prisstigningen.
o En bødeberegner afslører desuden, hvad forskellige forseelser koster efter prisstigningen.
Annonce
For megen sms og for lidt udkig konkluderer eksperter efter kampagne med spionkameraer
Selv erfarne pendlere får lært sig unoder bag rattet, som kan være potentielt farlige.
Det konkluderer Vejdirektoratet nu, hvor et nyt samarbejde med www.fredericiadagblad.dk
, www.vejleamtsfolkeblad.dk
, de to aviser og andre mediehuse landet over nærmer sig sin afslutning.
"Der bliver mindre tid til opmærksomhed i trafikken, hvis du samtidig skal lave alt mulig andet, mens du kører bil", forklarer projektleder i Vejdirektoratet, Jan Luxenburger.
Han og andre trafikeksperter har gennemgået de mange film af testpiloters kørsel, der er optaget og lagt på internettet.
Her i vores udgivelsesområde har en halv snes bilister i nogle dage haft to minikameraer installeret. Et, der peger ud på vejen, og et, der viser føreren og dennes kørsel.
De værste unoder
- Lad mobilen ligge eller brug i det mindste et håndfrit sæt. Og hvis du ved, du har brug for mad, tobak, lommetørklæder og så videre under kørslen, så placér det, så du kan få fat i det uden at skulle lede, lyder Jan Luxenburgers opsummerende råd.I alt har bilisterne kørt 33.136 kilometer rundt om i Danmark under den frivillige overvågning. Lokalt kan de sammenklippede film ses på vores netadresser. De sidste lægges på de kommende dage.
Vejdirektoratet lister hér de mest forekommende unoder: Sløset orientering ved kryds og rundkørsler. Folk der kører over lyskryds for sent. Generelt at ligge lidt på den forkerte side af fartgrænsen. Hovedet drejes ikke flittigt nok, hvor der er behov for at se sig grundigt for. Der snakkes og tjekkes sms håndholdte mobiltelefoner. Højre- og venstresving tages med god fart.
Ekspert har råd
Resultaterne skal bruges i arbejdet med fremtidige trafiksikkerhedskampagner."Det er vigtigt at se sig godt for i trafikken. Ikke mindst i kryds. Mange uheld i kryds sker nemlig, fordi trafikanten fra sidevejen tilsyneladende overser en trafikant på hovedvejen eller fejlbedømmer dennes hastighed. Derfor er det vigtigt at give sig tid til ordentlig orientering", råder Jan Luxenburger.








RSS