Spillevende musik i Ølgården
Foto: MADS HANSEN
Bryggerigården på Dæmningen i Vejle går en højlydt sommer i møde. Det er snart Bryggerigaardens ét års fødselsdag og den første sommer, bliver fulgt til dørs med et væld af arrangementer. Bryggerigården byder derfor velkommen til en god omgang livemusik, hver lørdag sommeren igennem.
- Jeg håber på, at vores gæster så vil komme herned i gården og spise deres frokost, enten Remuladen eller The Lodge, efter at de har været en tur oppe i byen og lørdagsshoppe, siger Daniel Bro Schmidt, driftsdirektør hos Remuladen og The Lodge.
Det første band besøger gården lørdag den 15. maj og så vil der ellers være arrangeret musik hver lørdag sommeren over. Dog med undtagelse af tre uger i industriferien.
Frisk fra fad
Bryggerigaarden har deres egen lille scene foran The Lodge, og der er netop blevet installeret fadølsrør, så der kan tappes frisk fadøl fra bryggeriet ude i gården.
- Det vil være meget blandet de bands der kommer og spiller, det er noget easy listening så alle kan være med. Jeg håber at der kommer mange mennesker herned i løbet af sommeren siger Daniel bro Schmidt.
VM på storskærm
Musikken i gården vil starte ved 13.00 tiden og fortsætte to timer frem. Der er naturligvis gratis adgang til gården. Til sommer vil Bryggerigaarden også blive oversvømmet i røde og hvide farver. Danmarks kampe til VM i Sydafrika vil nemlig blive vist på storskærme i gården.





RSS