Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Ugeavisen Vejle

Syg af almindelig mad

13.10.2009 kl. 16:33 Af Klaus Lindholm
Syg af almindelig mad
Christina Lien Thomsen blev selv hjulpet af en kostomlægning. Nu giver hun sine opskrifter fra sig i bogen ”Englemad – så det synger”.
Foto: TORBEN HANSEN
Se flere billeder

Annonce

1996 og nogle år frem blev Christina Lien Thomsen fra Vejle ramt af uforklarlige krampeanfald, forhøjet kolesteroltal og udslæt m.m. - og først da hun ændrede sin kost, begyndte hun langsomt at få det bedre.
Det er grundlaget for, at hun nu udsender bogen ”Englemad – så det synger” med sine egne opskrifter med økologiske råvarer, som hun har en unik sans for at sammensætte.

Bogen udkommer på messen i butikscentret Mary’s på gågaden i Vejle fra kl. 13-20 på ”engledagen” den 16. oktober, hvor man også vil kunne høre små foredrag om Englemad, som Christina så rammende kalder sine retter. Desuden kan man få en lille sludder med hende og i øvrigt få signeret bogen. Det vil også være muligt at smage englemad (kylllingesalat med råstegte kartofler) fra kl. 13-15 i Bygningens café på 1. sal.

Fyldt med kemi
Hun har på opfordring skrevet bogen om sine erfaringer inkl. et stort udbud af sine opskrifter.

- Under min research til bogen, har jeg læst om den måde, som vi producerer vores fødevarer på. Nogle af tingene var så kvalmende og chokerende, at jeg måtte skrive i etaper, fortæller den unge vejlenser, der i dag driver firmaet Succesful Living sammen med sin mand, som arbejder med thetahealing, livsstilsforedrag og -kurser, latter, intuitiv massage og emotionel frihedsteknik (EFT).

- Mange mennesker handler efter reklamer og eksperter for at lave sund mad til sig selv og børnene. De gør en stor indsats for at gøre det rigtige, og så bliver de fyldt med kemi, andre skadelige stoffer samt tomme fyldstoffer. Min mad går meget simpelt ud på at lytte til kroppen og spise så ”ren” mad som muligt. Dvs. mad uden kunstige tilsætningsstoffer og andre skadelige ting. Maden mætter også mere, da man slipper for at spise en masse tomme kalorier, som bare sætter sig på sidebenene.

Lige så hurtigt
Det bedste af det hele er, at det ikke tager længere tid at lave hendes Englemad end anden madlavning, fastslår Christina Lien Thomsen.
En af dem, der allerede har afprøvet opskrifterne, er indehaveren af Den 6. Sans i Nørrebrogade i Vejle, Ingeborg Hjortsballe - og hun er begejstret:

- Ved at spise englemad fra Christinas bog, fik jeg en himmelsk oplevelse af at blive mæt, samtidig med at kroppen var rolig og fuld af energi, da kroppen ikke brugte energi på at få ufordøjelige elementer ud af systemet. Jeg fik en følelse af, hvordan gæsterne fra filmen Babettes Gæstebud havde det efter et fantastisk måltid, hvor den gode mad gjorde gæsterne helt salige af smagsoplevelser.

- Maden i denne bog tilgodeser både kroppens behov for råvarer, som den har brug for og let kan omsætte, samtidig med at smagsoplevelsen er fantastisk. Christina har formået at gøre op med vanetænkningen indenfor madlavning og har fundet nye gode alternativer til det, kroppen reagerer negativt imod.

Syg af maden
Christina Lien Thomsen vidste ikke, at det skyldtes maden, da hun blev syg i 1996. Men det hjalp, da hun skiftede sin kost:

- Det jeg oplevede var bl.a., at efterhånden som al kemien og de tomme fyldstoffer forsvandt fra min krop, forsvandt symptomerne også af sig selv. Derfor er min teori, at når vi fylder os med kemi og lign., kan kroppen ikke fungere som forventet. Jeg sænkede mit skadelige kolesterol, selvom jeg har spist ting som fløde, smør, æg, kokos-fedt og animalske produkter, hvilket jeg fik at vide ikke kunne lade sig gøre.

Bogen er delt op i 3 hovedafsnit: 1. Fødevaregennemgang og hvordan opskrifter ændres. 2. Hvordan laves maden og 3. Opskrifter.
Desuden fortæller hun også sin egen noget udsædvanlige historie.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Ugeavisen Vejle-forsiden

Bedøm artiklen:
7
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock